I Haderslev Dykkerklub uddannes CMAS snorkeldykkere, og det sker gennem øvelser og træning i svømmehallen og afslutning ude i det rigtige vand. Som uddannet snorkeldykker er der rig mulighed for at komme afsted sammen med dine klubkammerater – hver lørdag i sommerhalvåret tager vi af sted for at snorkle, det kan være fra strand eller båd – der er masser at se under vandet, og turen kan også gå til sælbanken i Lillebælt.
Snorkeldykning giver dig den ballast, at når du er på ferie et eller andet sted hvor det kunne være fedt at snorkle, så har du lært hvor nemt det er at komme ned på bunden uden at bruge så mange kræfter.
Du skal være fyldt 8 år og kunne svømme.
Mød os i vore klublokaler ved Søsportscenter, Damstien 28, 6100 Haderslev hver onsdag kl. 19.00 i vinterhalvåret,
eller i Hjortebro svømmehal på Kløvermarken 2, 6100 Haderslev kl. 10-12 hver lørdag i vinterhalvåret.